BOLIVIA - Tupiza

Torsdag d. 8. juli stod i transportens tegn. Først små fire timer med bus til den argentinske grænseby La Quica hvor vi blev registreret og derfra gik over grænsen til den bolovianske grænseby Villazon. Her fandt vi en bus, der mildest talt ikke nåede de argentiske busser til sokkeholderne.. men men.. bumle bumle afsted i tre timer sammen med flere lokale folk til byen Tupiza. - Kvinderne i deres flotte traditionelle beklædning ( OBS: foto følger, men vi pønser stadig på det helt rigtige shot;) Det er lidt af et syn når de kommer i deres farvestrålende draperede nederdele, sweaters og blondetrøjer, sort/brune bowler-lignende hatte, med håret i to lange fletninger, der langt nede på ryggen samles i farvestrålende hårbånd.

Vel fremme i Tupiza fandt vi et billigt hotel, hvor vi havde planlagt at holde et par dages solferie, hvis forholdende tillod det (vi krydsede vores fingre og satte vores lid til Lonely Planets anbefalinger.) Og halleluja vores bønner belv hørt. de sidste tre dages tid har vi ligget ved poolen med bikini fra 12.30-16.30 og arbejdet på en ensartet tan, der ikke kun er at se i ansigterne! Det er nemlig i dette tidsrum at den baghave vi ligger i er i sollys - resten af dagen går vi med ekstra sokker, sweaters og andet varmt - Katten sover med varmepude om natten, hvor vi begge ligger godt klædt på i soveposen under tre tykke tæpper samtidig med, at en lille bærbar elektrisk varmer arbejder trofast på at hæve temperaturen i værelset bare en smule. Det er faktisk ret svært at finde ud af hvad man skal tage på når temperaturen ændres så drastisk i løbet af dagen... i forsøget må vi dog begge døje med løbende snotnæser. Ud over solbadning har vi hygget os med at købe frugt, grønt og delikatesser på de mange markeder, der dog også gemmer på en H.....eds masse pras!

Lørdag stod vi tidligt op og tog på en vandretur til en bjergkæde uden for byen kaldet El Cañon. Det var en fantastisk tur i strålende sol, med smukke bjergformationer til alle sider og en skøn stilhed eftersom vi havde hele sceneriet for os selv - befolkningstætheden her er heldigvis en del mindre end i kinaland.
Søndag plejede Sara sin forkølelse mens jeg, Katrine endnu engang vågede mig på en tur på hesteryg med Julian og Audrey. Vi havde en super dag med skønt vejr, og pruhestene var søde. Jeg tror dog ikke ridning bliver den nye sport for mig, da jeg endnu engang måtte bruge et par dage før jeg kunne sætte mig ordentligt på en stol igen.

Nu er vi ladet op med ny energi, og klar til at tage afsted på den fire dages jeeptur, der bl.a. tager os igennem den enorme saltørken som Bolivia er kendt for. Vi glæder os.