Vi skulle køre i en stor flot jeep med Julian og Audrey (vi har mere eller mindre de samme rejseplaner, og joker lidt med, at vi ikke kan komme af med hinanden:) samt vores chauffut Alfredo og vores søde kogekone Carmen.
Derudover fulgtes vi med to andre jeeps alle dagene, fyldt med dejlige mennesker fra Italien, Skotland og Frankrig (jeg, Sara får rigtig øvet mit franske - skønt.) Med baggagen på taget drog vi afsted i højt humør og vinkede farvel til nogledejlige dage ved swimmingpoolen i Tupiza.
Vi kørte gennem de mest fantastiske landskaber og gang på gang måtte vi med forundring se omgivelserne skifte fra det ene øjeblik til det andet. Fra klippeudspring til golde vulkanlandskaber. Fra mineralholdige laguner hvor lysrøde flamingoer holdt til, til termiske områder, hvor geisere sprøjtede med varmt vand, der lugtede af rådden æg. Fra saltørken til varme kilder.En
fantastisk blå himmel mødte os hver morgen og gjorde blot oplevelsen endnu mere gennemført. Vi kørte til tider i små 5000 meters højde, og vi prustede og stønnede når vi begav os ud på små vandreturer efter blot få skridt. Nætterne tilbragte vi på små hostels i områderne. Isolering er åbenbart ikke en gave gud har skænket Bolivia, så vi måtte med klaprende tænder pakke os ind i flere lag tøj dvs. 4 bluser, to par bukser, sovepose og 3-4 tæpper. Ikke nok med det, så måtte vi sove i ske for at holde kulden ude. IIhhh hvor vi hyggede, men hold kæft hvor var det koldt - nogle nætter op til 15 minusgrader!

To af dagene stod vi op før fanden fik sko på (04.30) hvilket var lidt af en overvindelse i kulden, Men de smukke solopgange var det hele værd, og vi kunne igen stå med åben mund og polypper og sluge de mest fantastiske naturoplevelser til os! VI KOMMER ALDRIG HJEM!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar