Her i Sorata boede vi hos Serafin, den stolte ejer af Hostel Santa Lucia, hvor både han og hans medhjælper Lucias gæstfrihed og glade smil gjorde det til et skønt sted at have som base. Vi ankom søndag tidlig eftermiddag, og brugte resten af dagen på at tage byen i øjesyn, bare sidde på en bænk og følge livets gang. Af uransagelige grunde fik vi en god hundeven, der fulgte os hvorend vi gik... og den gøede vildt og voldsomt hver gang vi paserede en mand, der ifølge hunden så truende ud (hvilket vil sige alle vi passerede). Lidt sjovt, og rart med en, der kunne passe lidt på os.
Tidligt mandag morgen mødtes vi med vores guide, og sammen gik vi hen for at hente et muldyr, der fik æren af at bære vores små tasker + vores madforsyninger - nu skulle der bestiges bjerge!!!
Sorata er omgivet af bjerge, det største, Illompu troner stolt med sine sneklædte tinder i udkanten af byen. Vores endemål! fra 09.00 morgen til 17.00 aften klatrede vi op ad de stejle bjergsider, omgivet af fantastisk natur og med en strålende sol fra oven. FUCK hvor var det hårdt....
til tider gik vi nærmest baglæns.. men men: med vilje er der vej, og til tops kom vi. Det føltes som havde vi bestiget Mount Everest, og vi sendte vores guide nogle meget taknemlige øjne, da han tilberedte to store kopper te, suppe og pasta med grøntsager til aftensmad. Herlighederne blev nydt en smule hurtigt, mens vi sad ved lagunen, hvor vi havde slået vores telt op, totalt mørbankede og forfrosne af koldsved med soveposerne om vores skuldre.
Tidligt i seng... men megen søvn blev det nu ikke til. På bjergets top blev det rigtig koldt om natten, RIGTIG koldt. Og rystende af kulde lå vi hele natten og vendte og drejede os og ønskede at det snart ville blive lyst. Men ihhh hvor var det hyggeligt - bjerge, telttur, smuk lagune.. og ja. det lyder så idyllisk..hehe. Efter morgenmaden gik det rask ned ad bjergsiderne igen. denne gang tog det os blot 3 timer at nå til byen, hvor vi fik fyldt sukkerdepoterne inden vi fik et skønt bad på hostlet. resten af dagen klynkede vi over vores ømme muskler og fik en eftermiddagslur inden vi lavede tomatsuppe i Serafin's køkken hvor vi fik en vældig snak med både ham og Lucia på dansk/engelsk/ spansk. OBS: vores spanskkundskaber er faktisk blevet forbløffende gode... der er ikke det, vi ikke kan snakke om:)Onsdag morgen gik turen tilbage til La Paz, hvor vi lige tager en overnatning, inde turen går videre til byen Copacabana, der ligger ved Titicaca søen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar