3 skønne dage blev brugt i Sucre, Bolivias smukkeste by og forhenværende hovedstad. Vi boede på et dejligt hotel lige i hjertet af byen. Dagene nød vi ved en pool, vi fandt ved et andet hotel. Vi besøgte også et museum, der fortalte historien om det håndarbejde man ser overalt i bybilledet; vævning af kvindernes flotte klæder, sjaler og bærer-tæpper. derudover lavede vi ikke meget andet end at daske rundt på det lokale marked fyldt med kødboder, bugnende frugt-og grønt stande, ost, brød, kager..you name it! Og ej at forglemme: noget Sucre er kendt for, er en plads fyldt med kvinder, der ved hver sin stand komponerer de vildeste frugtsalater, juice, og frugtblends... overdådigt store, friske og lækre, og selvfølgelig til ingen penge. joo, vi var vist forbi et par gange om dagen!
Aftenerne brugte vi på en meget vesterlandsk cafe, den eneste i byen med Wifi. Her blev bloggen updateret, og vi fik prøvesmagt et udvalg af bolviansk øl. Den mørke, søde inka-øl kan virkelig anbefales. Derudover havde de en lille hyggelige minibiograf hvor vi som eneste tilskuere så film i bløde sofaer :) Top nice.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar