WOW!!! de sidste fire dage har budt på de vildeste og flotteste adventure oplevelser - nu skal I bare hører: Vores gruppe bestod af 12 mand fra Holland, Spanien, Australien, New Zealand og USA - alle skønne mennesker, som vi har haft det super sjovt med.
Tidligt torsdag morgen mødtes vi alle til morgenmad inden vi med minibus kørte i 3 timer bl.a. forbi Sacred Valley for at komme til Malaga High Pass i 4.325 meters højde. Med udstyret i orden og cykelhjelmen på skrå satte vi os godt til rette på vores mountainbikes og drønede ned ad bjergsiden af de snoede veje - fedt!! 
Luften omkring os blev hurtigt varmere og det var sjovt at opleve hvordan højlands-vegetationen ændrede karakter og blev til regnskov.
Luften omkring os blev hurtigt varmere og det var sjovt at opleve hvordan højlands-vegetationen ændrede karakter og blev til regnskov.De peruvianske bønder har i de sidste dage arrangeret flere demonstrationer i utilfredshed over de høje oliepriser, noget der kom til at påvirke os på vores vej. Da vi var kommet godt ned i dalen blev vi nemlig mødt af en sådan demonstration, som ikke ville lade vores minivan, der transporterede al vores habengut, forbi. Dækkene på bilen blev punkteret og vi måtte efterlade bil og cykler, tage taskerne på ryggen og fortsætte til fods. Vi gik fra kl. 14 til kl. 19.30 og så flere steder hvordan demonstranterne havde brændt bildæk af og skubbet store klippesten ud på midten af vejen.
Humøret blev holdt oppe med fælles skønsang, og på trods af vabler og ømme ben nåede vi frem til den lille by Santa Maria, hvor aftensmaden blev skyllet ned med en stor kold cerveza (øl) inde vi alle trætte og mørbankede kravlede til køjs.Fredag bød på en hel dags trekking. Inden vi begav os afsted blev fødderne tapet godt ind og vi fik sprayet os med den uundværlige myggespray - de sataner er overalt! Vi vandrede langs en flod til den forladte by santa Rosa, der for 12 år siden blev oversvømmet under El Niño (tropisk storm). Derfra begav vi os ind i junglen og gik ad bjergskråninger langs en inka-trail med floden brusende 300 meter under os. Johan, vores guide, fortalte os om det at være Quechua (den traditionelle religion folk praktiserede i inka riget inden de spanske kolonialister indførte katoliscismen, og som nogen stadig praktiserer) han viste os hvordan man beder til bjergguderne og gav os et generelt indblik i Peru's historie, Inka-riget og om hvordan den nuværende regering ikke viser den store interesse i at bevare denne kultur.Vi fik en lækker frokost hos en lokal familie i bjergene - en helt zoologisk have med hunde, gæs, marsvin (til at spise)og aber samt en meget speciel kæmpe marsvin, som lever i området. Efterfølgende gik vi igennem en coca-plantage, hvor Johan gav os et indblik i hvordan denne vare produceres og handles - det er kun politiet der må stå for transporten af cocabladene til de store byer, hvilket jo selvfølgelig medfører en masse korruption.
I skumringen ved 18-tiden nåede vi frem til Cocalmayo, hvor vi alle, vores ømme led og vabler nød godt af en tur i hot springs. I Santa Teresa, hvor vi skulle overnatte, tog vi på disko dasko efter aftensmaden - vi havde hele stedet for os selv, men det blev det nu ikke mindre sjovt af.
Lørdagens vandretur bød heldigvis ikke på så mange stejle op-og nedstigninger, til gengæld var det utrolig hårdt at gå i den stærke sol. Vi fik lov til at køle af i en flod vi passerede på vejen, vi gik gennem bananpalme plantager og fulgte togskinnerne, der snoede sig mellem de enorme bjergsider inden vi først på aftenen nåede til Aguas Calientes, byen ved bunden af Machu Picchu.
Aftensmad på restaurant, indkøb af madforsyninger til den følgende dag, og så ellers i seng.
Søndag kl. 04.00 ringede vækkeuret. Dagen hvor Machu Picchu skulle bestiges. Med lommelygten i hånden begyndte vi opstigningen, hvor uendeligt mange trapper kom os i møde. Lad os bare sige, at der blev bandet godt og grundigt indvendigt inden vi nåede til tops lidt før solopgangen. De første par timer fik vi en guidet rundvisning. Vi spiste frokost med gruppen inden vi selv (godt bløde i knæene) tog stedet i øjensyn. Og hvor er det bare et helt fantastisk smukt sted. - Billederne taler for sig selv.
Efter en velfortjent pizza tog vi toget tilbage til Cuzco sent eftermiddag. Var fremme søndag aften kl. 22.00 på vores hostel totalt smadrede men lykkelige efter de mange dejlige oplevelser. De har været en helt ubeskrivelig tur; fysisk udfordrende, smuk smuk natur og ikke mindst søde, dejlige og spændende mennesker.
Tirsdag aften d. 10 august tager vi tilbage til La Paz for at hente vores bagage og så venter lidt mere end 2 døgn i helved torsdag, hvor vi skal med direkte bus fra La Paz til Buenos Aires. Sølle 52 timer! Ja ja studiner kan ikke tillade sig alt når pengepungen er ved at være tom. Gud stå os bi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar