fredag den 11. juni 2010

Sara og Katrine på eventyr i Sydamerika

Sydamerika here we come

Endnu engang har rejsefeberen ramt os. Denne gang går turen til Sydamerika. Drømmen om denne rejse har båret os begge gennem hårde eksaminer og en kold vinter. Trods tunge bøger og lange dage på læsesalen har vi begge i smug kigget længselsfuldt ud af vinduet og drømt os ud i verden. Vi har de sidste måneder lagt hver en øre i sparegrissen og den 18 juni 2010 lander vi i Buenos Aires.
Sommerfuglene i maven begynder stille og rolig. Pakkelisten vokser og datoen for afrejse nærmer sig. Vores sidste rejse til Riget i midten, Kina, var planlagt til mindste detalje. Denne gang bliver helt anderledes. Vi har kun bestilt 3 overnatninger i Buenos Aires. Vandrestøvler, sovepose, pandelygte, trankia osv. er pakket. Vi er klar til et fantastisk eventyr og glæder os endnu engang til at udforske en ny verdensdel sammen.

1 kommentar:

  1. Kære begge to. Vi glæder os meget til at læse jeres beretninger og følge jeres rejse til Riget i midten. Rigtig god tur til jer begge. Knus fra Vissingsgade i Sønderborg.

    SvarSlet